Doseringsbånd
Haarup doseringsbånd anvendes til både volumen- og vægtdosering og giver en konstant og nøjagtig dosering, uanset om der er tale om sand- eller stenmaterialer. Doseringsbånd er fleksible og kan tilpasses i længde og kapacitet.
De kan også leveres med grov-/findosering via frekvensregulering.
Et Haarup doseringsbånd er en gennemtestet konstruktion, der kombinerer lang levetid med præcision og lavt vedligehold.Doseringsbåndet er udstyret med et gummibånd i svær kvalitet understøttet af tætsiddende, afskærmede ruller. Tragtsektion er med montageflange 635 x 635 mm indvendig og forsynet med justerbart spjæld for tilpasning af udløbsmængden.Skulle De have en eksisterende silo, kan Haarup levere en flange løst, der blot svejses på Deres silokegle. For at sikre Deres medarbejderes sikkerhed kan doseringsbåndene leveres med sikkerhedsafskærmning, der forhindrer adgang til returtromlen.
