Slidplade monteret på maskine.
Profilbillede af slidplade.

Haarup slidplader

Til alle vores blandere i størrelsen 750–6.000 l kan vi levere støbte stålslidplader med en helt unik slidstyrke, og de er så holdbare, at vi yder en 6.000 timers driftsgaranti på dem!

De 6.000 timer skal anses som en minimumstid hos en kunde, der har absolut mest slid i sin blander. Denne kunde bruger bl.a. knust kulstøv, som slider ekstremt på udstyret.

Hos et gennemsnit af vores kunder holder pladerne til 5–10 års produktion. 

Sideslidpladerne har foroven en skrå kant, som skal mindske betonaflejringer. Desuden er de ca. 5 cm tykkere i bunden af blandekarret, hvor sliddet er størst, end i toppen for samlet set at opnå et jævnt slid af pladerne gennem hele deres levetid.

Bundslidpladerne er så præcist udført, at afstanden mellem de enkelte segmenter er minimal, og pga. deres størrelse er de lette at håndtere.

Vi har slidpladerne på lager og kan derfor altid tilbyde hurtig levering, så nedetiden i forbindelse med udskiftning af pladerne skal derfor kun måles i timer - ikke i dage. 

Fakta
  • 6.000 timers garanti
  • Lang levetid
  • Ekstremt slidstærk
  • Enkel udskiftning
  • Slidplader er lagervare